Resultater fra Australiens Grand Prix:
  • 1. Frie Træning
  • 3. Frie Træning
  • Startopstilling
  • 2. Frie Træning
  • Kvalifikationen
  • Løbsresultat

Toto og kørerne fejrer VM med de ansatte

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 9/11 klokken 14:11
‘Mercedes-AMG Petronas Motorsport’ lyder den fornemme titel på verdensmesteren i Formel 1 anno 2019. Holdet har vundet seks sæsoner i træk, og det blev fejret i stor stil på fabrikkerne.

Mercedes fejrer mesterskabet.
Copyright Mercedes AMG


Tilbage i 2013 var Mercedes-ledelsen til et møde off-site, for at diskutere teamets fremadrettede målsætninger.

Alle hold i Formel 1 drømmer om at vinde verdensmesterskabet. Men i en verden hvor man er oppe imod de bedste kørere, de klogeste hoveder, og budgetter der nærmest kan drive et mindre land. Så var det noget nær en umulig mission Mercedes sig drog ud på.

Tilbage i 2013 blev drømmen skrevet på væggen: “vi vil kæmpe med om ét mesterskab”.

Ambitionsniveauet blev højnet yderligere, da Aldo Costa bad dem om at skrive et ord der gjorde hele forskellen: ‘Mesterskaber’.

Det blev startskuddet på den største dominans set i Formel 1’s historie. Seks sæsoner i træk har holdet taget konstruktør- og kørermesterskabet - hvilket også viser sig at være ny rekord i sporten.

Mercedes-ansatte formet som et seks-tal, for at fejre holdets sjette VM-titel i træk.Mercedes-ansatte formet som et seks-tal, for at fejre holdets sjette VM-titel i træk.
Copyright Mercedes AMG


Hele holdet har gjort et godt stykke arbejde. Det gælder både holdets motorafdeling ‘Mercedes-AMG High Performance Powertrains’ i Brixworth, og selve teamet i Brackley.

Sammen har det succesfulde partnerskab skabt utrolige resultater. Faktisk kunne de fejre sejr nr. 100 som partnere, i sidste weekends Grand Prix i USA.

De nykårede titler som verdensmestre, skulle selvfølgelig også fejres.

Derfor drog Toto Wolff og kørerne ud på tur, for at fejre mesterskabet med de 1500 mænd og kvinder, der har knoklet for at lave alle teamets succesfulde biler, og motorer.

Ledelsen og kørerne fejrer sin sjette dobbelte VM-titel i trækLedelsen og kørerne fejrer sin sjette dobbelte VM-titel i træk
Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington


Om morgenen blev kursen sat til Brixworth, for at hilse på teamets producent af motorer. Motorproducenten kom bedst ud af starthullerne, da de nuværende hybrid- og turbomotorer blev introduceret i 2014.

En dominans som stille og roligt er blevet overgået effektmæssigt af Ferrari i 2019. Mercedes vinder dog stadigvæk flere af løbene, da deres motorer er mere pålidelige.

Eftermiddagen blev herefter tilbragt på teamets chassis-fabrik i Brackley, hvor alle delene bliver produceret, og hvor de aerodynamiske løsninger bliver fundet.

Det var også en ydmyg og taknemmelig Toto Wolff, som mødte de ansatte.

“Nogle gange kniber jeg mig selv, fordi jeg ikke rigtig kan forstå det” sagde Toto Wolff.

“Alt dette, takket være det ekstremt hårde arbejde fra dette fantastiske team i Brixworth og Brackley”.

“Jeg føler mig lidt som en bedrager nogle gange, fordi vi tager til løbene, og får al æren for resultaterne. Men det er alle jer, som får det til at ske.”

Mercedes fejrer den sjette VM-titel i trækMercedes fejrer den sjette VM-titel i træk
Copyright Mercedes AMG


Det var også en taknemlig og rørt Lewis Hamilton, som mødte sine kollegaer.

“Det er meget svært at finde de rigtige ord, til at beskrive min taknemmelighed overfor jer alle, for at i fortsætter med at kæmpe hvert år” udtalte Hamilton.

“Det er takket være jer, at jeg har udlevet min drøm. At jeg har været i stand til at få succes, og nå denne fantastiske præstation i mit liv” slutter verdensmesteren.

Valtteri Bottas valgte at svare med en redigeret version, af hans populære kommentar fra sæsonstarten “To whom it may concern: Thank you” (istedet for ‘Fuck you’, som var Bottas’ modsvar til kritikerne fra en sejrsløs 2018-sæson).

Fabrikkerne kunne nyde dagen, og fejre de flotte resultater. Men i Formel 1 kan man ikke hvile på laurbærrene.

Byggeriet til at forsvare titlen næste sæson er allerede begyndt, og det nye 2021-regulativ er også blevet annonceret - så udviklingen er allerede sat i gang på begge biler.

Så alle mand er kommet på dæk, for at komme bedst ud af starthullerne med begge biler, og dermed kunne forsvare begge titler i fremtiden.

Men indtil videre er der ikke andet at gøre, end at ønske teamet, og alle de ansatte, tillykke med den flotte bedrift.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Færre point til Haas er også positivt Færre point til Haas er også positivt
Kolossale datakræfter bag 2021-regulativet Kolossale datakræfter bag 2021-regulativet
Hvem var den hurtigste kører i de enkelte teams? Hvem var den hurtigste kører i de enkelte teams?
Bliver Racing Point til Aston Martin? Bliver Racing Point til Aston Martin?
Vettel: Vettel: "Mest min egen skyld!"
Wiens lufthavn ærer Niki Lauda Wiens lufthavn ærer Niki Lauda
Aston Martin afviser Aston Martin afviser
BMF1 i Appstore BMF1 i Appstore
Ternet flag vender tilbage Ternet flag vender tilbage
Snart officielt? Roy Nissany til Williams Snart officielt? Roy Nissany til Williams