Resultater fra 70 års Jubilæums Grand Prix:

Honda undskylder over for Verstappen

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 3/12 klokken 18:12
Under Abu Dhabis Grand Prix klagede Max Verstappen flere gange over, at motoren tøvede og at måtte være et problem. Nu undskylder Honda over for hollænderen.

Italiens Grand Prix 2019.
Copyright Red Bull Contentpool


Efter sit første pitstop spurgte Max Verstappen flere gange Red Bulls pitvæg, om de havde observeret et problem med bilen, som hollænderen klagede over havde “massive lag out of the corners” og “hand brake effect”. Hvorfor kom det pludselig efter pitstoppet, ville han vide.

Under løbet kunne Red Bulls teknikkere hverken melde det ene eller andet tilbage til Verstappen men bad ham forsøge med forskellige motorindstillinger, uden at det i øvrigt hjalp på problemet.

“Du må bare leve med det,” lød det fra pitvæggen. “Du er hurtig nok."

Med de ord i øret måtte Verstappen bare fortsætte mod sin andenplads i løbet.

Nu indrømmer Honda, at der var et reelt og alvorligt problem, som kunne have endt fatalt og undskylder derfor over for Verstappen.

Uden at gå yderligere i detaljer med selve årsagen udtalte Honda F1s tekniske direktør Toyoharo Tanabe over for Autosport, at der var en særdeles gyldig grund til hollænderens voksende frustrationer på radioen.

Abu Dhabis Grand Prix 2019. Red BullAbu Dhabis Grand Prix 2019. Red Bull
Copyright Red Bull Contentpool


“Vi forsøgte at forbedre det (problemet) ved at ændre forskellige indstillinger under løbet og efter pitstoppet,” indrømmede Tanabe. “Men køreren kompromitterede det med speederen.”

“Problemet betød heldigvis ikke det store med hensyn til hans position… men der var en reel risiko for at det kunne ske. Det afhang fuldstændig af situationen på banen.”

“Vi burde være dygtige nok til at give vores kørere og teams den kraft og motorstyrke, som de kan forvente.”

Trods situationen i Abu Dhabi har Honda med Red Bull haft en god sæson uden et eneste motorfejl i et løb, men alligevel er Honda-chefen ikke helt tilfreds med situationen i ørkensandet.

“Det var godt for os, at vi ikke oplevede et motorproblem, der sendte os ud af løbet.”

“Men med det problem vi havde, må vi bare konstatere, at der stadig er plads til forbedring.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Steiner: Haas er optimistiske Steiner: Haas er optimistiske
Magnussen kritiserer Albon Magnussen kritiserer Albon
Derfor røg Kvyats dæk Derfor røg Kvyats dæk
Hvad skyldtes dækskaderne på Silverstone? Hvad skyldtes dækskaderne på Silverstone?
Forlader Vettel Ferrari før tid? Forlader Vettel Ferrari før tid?
Breaking: Racing Points bil er ulovlig! Breaking: Racing Points bil er ulovlig!
Ricciardo vil diskutere Grosjeans kørsel Ricciardo vil diskutere Grosjeans kørsel
70 års jubilæum GP: TV tiderne 70 års jubilæum GP: TV tiderne
Hülkenberg kører igen Hülkenberg kører igen
Robert Kubica tilbage i Alfa Romeo-raceren Robert Kubica tilbage i Alfa Romeo-raceren