Resultater fra Brasiliens Grand Prix:

Fusker Ferrari med topfarten?

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 18/10 klokken 12:10
Ferraris pludselige fremgang hvad angår topfarten undrer de andre teams. Nu har de andre teams bedt FIA om at kigge på sagen. Man vil gerne have en hurtig afklaring, men der er opstået bureaukratiske vanskeligheder.

Singapores Grand Prix 2019.
Copyright Ferrari


Hvordan kan Ferrari pludseligt have en så høj topfart, når reglerne for motorerne stort set ikke har ændret sig siden 2014?

Det spørgsmål har Mercedes & co grublet over de sidste par uger. Nu er FIA blevet bedt om at komme med en forklaring. Flere teams sætter spørgsmålstegn ved, om Ferraris motorudvikling har været i overensstemmelse med reglerne.

Hvad drejer det sig konkret om? Ferrari kan nu presse mange flere hestekræfter ud af deres power unit, hvilket især giver en fordel under kvalifikationen. Alene siden sommerferien har Ferrari-kørerne hentet polepositionerne ved alle fem løb og vundet tre af dem.

På langsiderne er SF90 også grotesk hurtig, som en løbssteward har formuleret det. Den nye power unit skulle være ca. 0,8 sekund hurtigere end den gamle. Desuden har Ferrari siden Singapore opdateret chassiset, så bilen ligger bedre i svingene.

Hvorfra har Ferrari hentet de flere heste? En teori går på, at Ferrari har ændret sit kølesystem, så der opstår en „kontrolleret lækage“, hvorved der løber olie ud, som så bliver forbrændt sammen med benzinen. Dermed får man (kortvarigt) en større effekt.

Men er det tilladt?

Hvis Ferrari rent faktisk anvender kølesystemet på den måde, så er der tale om et brud på reglerne. Der må ganske vist anvendes olie i kølesystemet, hvis man ikke „med vilje” anvender den varmeenergi, der opstår under fordampningen af væsker, til at opnå en højere effekt. Sådan lyder reglerne. Det er kun tilladt at benytte almindelig benzin under forbrændingen.

Selv om et par teams har forhørt sig hos FIA, om dette system er lovligt, har man endnu ikke fået noget svar. I Charlie Whitings tid gik det hurtigere med at få afklaret de tekniske spørgsmål, men nu er processen blev mere formel, længere og mere bureaukratisk. Tidligere undgik man at skulle protestere officielt, hvilket tager lang tid, er endnu mere besværligt og skaber dårlig stemning.

Indtil videre har der heller ikke været nogen officiel protest, bekræfter FIA. En sådan protest kan også kun indgives under en løbsweekend.

Vettel siger tillykke til LeclercVettel siger tillykke til Leclerc
Copyright Ferrari Media


Derfor er der ingen, der rigtigt ved, hvor sagen ender. Indtil videre har FIA hverken dømt Ferraris løsning inde eller ude eller udtalt sig konkret om den. Og konkurrenterne vil helst ikke protestere officielt over det, fordi de endnu ikke har et præcist teknisk grundlag fra FIA.

Så det er nok kun et spørgsmål om tid, inden de andre motorproducenter vil benytte sig af det de tror, Ferrari benytter sig af. Lovligt eller ej.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Zandvoort i problemer Zandvoort i problemer
Alonso “Verstappen er den bedste i F1” Alonso “Verstappen er den bedste i F1”
Williams mangler reservedele Williams mangler reservedele
FIA præciserer endnu engang FIA præciserer endnu engang
Hülkenberg stolt over sin tid i Formel 1 Hülkenberg stolt over sin tid i Formel 1
Brasiliens GP - Kvalifikationen LIVE: Pole til Verstappen Brasiliens GP - Kvalifikationen LIVE: Pole til Verstappen
Brasiliens GP: 2. træning. Vettel hurtigst Brasiliens GP: 2. træning. Vettel hurtigst
Vettel: Verstappen suspekt hurtig på langsiderne Vettel: Verstappen suspekt hurtig på langsiderne
FIA bryder nyt regulativ med overlæg FIA bryder nyt regulativ med overlæg
Brasilien GP: 1. frie træning - våd oplevelse og rødt flag Brasilien GP: 1. frie træning - våd oplevelse og rødt flag