Resultater fra Australiens Grand Prix:
  • 1. Frie Træning
  • 3. Frie Træning
  • Startopstilling
  • 2. Frie Træning
  • Kvalifikationen
  • Løbsresultat

Det ternede flag måske fortid

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 14/6 klokken 16:06
I mangel af et spændende canadisk grandprix kastede medierne sig i stedet over episoden, hvor en kendis flagede løbet af en omgang for tidligt. Nu er det ternede flag måske fortid.


Alonso tager det ternede flag.
Copyright Ferrari Media


Den mest omtalte person under Canadas Grand Prix var ikke vinderen, Ferraris Sebastian Vettel, men derimod kendismodellen Winnie Harlow, som havde fået æren at vifte med det ternede flag, når vinderen kørte over mållinjen.

Uheldigvis fik modelstaklen besked på at vifte med flaget en omgang for tidligt, hvilket satte F1-medierne på den anden ende.

Episoden har fået FIAs løbsdirektør, Charlie Whiting, til at foreslå, at løbet i fremtiden markeres afsluttet med et officielt signal af en eller anden slags.

”Jeg tror, at vi må overveje en bedre måde af signalere løbets afslutning på,” sagde Whiting efter løbet.



Det ternede flag kan være fortid.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


”Det ternede flag er en tradition, men det er noget, som ofte har givet anledning til misforståelser.”

Og det har Whiting ret i. Således kiksede fodboldlegenden Pelé flagningen, da vinderen af Brasiliens Grand Prix krydsede mållinjen på Interlagos, og det samme er ved Kinas Grand Prix.

”Det er ret enkelt, for man kunne bare lade det store sorte panel (storskærmen ved mållinjen, red.) vise det ternede flag på det rigtige tidspunkt, men hvis du gør det automatisk, så skal man også vide helt nøjagtigt hvornår man skal gøre det, hvornår det skal aktiveres.”

”Det er ikke så helt lige til, så det kræver en smule omtanke.”

Samtidig understregede Whiting, at skylden ikke lå hos Harlow.

”Kendissen kan man ikke bebrejde… vi skal i stedet se på andre forhold såsom antallet af folk, der går derop (på flagbroen, red.) somme tider. Det kan somme tider være lidt svært deroppe. Det samme gælder under starten, hvor der godt kan være lidt trangt,” indrømmede FIA-bossen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Er bilproducenterne på vej væk fra Formel 1? Er bilproducenterne på vej væk fra Formel 1?
Renault ikke længere bagud Renault ikke længere bagud
Sebastian Vettel mangler at betale sin regning Sebastian Vettel mangler at betale sin regning
Toto Wolf anbefaler lukket cockpit til F1 Toto Wolf anbefaler lukket cockpit til F1
Intern uro hos Ferrari Intern uro hos Ferrari
Ledelsesproblemer hos McLaren Ledelsesproblemer hos McLaren
Ingen grund til at være bange Ingen grund til at være bange
Pirelli bekræfter nye dæk til de første løb i 2019 Pirelli bekræfter nye dæk til de første løb i 2019
2018 F1-sæsonen i billeder. Del 1/3 2018 F1-sæsonen i billeder. Del 1/3
Grosjean holder fast Grosjean holder fast