Resultater fra Frankrigs Grand Prix:

Canadas GP: Løbsresumé

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/6 klokken 22:06
Sebastian Vettel vandt Canadas Formel 1 Grand prix og overtog samtidig den samlede første plads i kampen om verdensmesterskabet. Hamilton sluttede som nummer 5 mens Kevin Magnussen havde en skidt weekend.


Canadas Grand Prix 2018.
Copyright Ferrari


De mange nye opdateringer til HAAS, så ikke ud til at virke, eller også forstod de ikke at sætte racerne op med de mange nye komponenter.
Romain Grosjean sluttede som nummer 12 og Kevin Magnussen som nummer 13.

Sebastian Vettel satte sin Ferrari på pole, en placering han på intet tidspunkt gav fra sig. En hel suveræn indsats af den hurtige tysker, der med sejren overtager føreringen i kampen om verdensmesterskabet med et enkelt point.

Lewis Hamilton var tæt på at miste endnu mere, da Kimi Räikkönen på et tidspunkt så ud til at kunne overhale ham. Men mod slutningen af løbet, kunne Ferrarien ikke følge med Mercedesen, der tilmed var tæt på at gå forbi Daniel Ricciardo i Red Bull.

Ricciardo forsvarede sig flot overfor Hamilton og endte med at sætte dagens hurtigste tid. I den anden Red Bull, var Max Verstappen godt kørende, i et løb hvor han undgik kontakt med en anden kører, for første gang i denne sæson.

Verstappen kom meget tæt på Valteri Bottas i Mercedes, på de sidste omgange, men Bottas holdt andenpladsen hjem, hvilket betød at han rykkede op som nummer 3 i verdensmesterskabs-kampen.

Løbet startede med et brag, da den lokale Willliams kører, Lance Stroll, ramlede ud i Toro Rosso kører Brendon Hartley, der havde fundet en hurtigere vej gennem de første sving og var på siden af canadieren.
Et ret voldsomt uheld, der heldigvis kun involverede de to.

Hos Alfa Romeo Sauber, var der igen stor glæde, da Charles Leclerc sikrede sig og holdet endnu et point, da han sluttede som nummer 10. En placering han virkelig kæmpede for.

En af dem Leclerc længe kæmpede med, var Fernando Alonso, der kørte sit løb nummer 300, et løb han desværre ikke formåede at se til ende, da han måtte udgå med en defekt, som vi dog ikke ved mere om.

Sergio Perez, i Force India, var første mand af banen, hvilket var meget tæt på at skabe en større ulykke, da han røg ud på tværs af feltet.
Efter dette, virkede det til at Perez’ racer, ikke var der hvor han ville have den og han endte lige efter Kevin Magnussen, som nummer 14.

Selvom løbet bød på flere spændende nærkampe, er det ikke det som løbet vil blive husket for.
Det store samtaleemne, vil være, at løbet blev flaget af en omgang for tidligt. Altså på omgang nummer 69, frem for 70 som det var planen.
Det betød at løbsresultatet blev dét, der var gældende på omgang 68, da et for tidligt afblæst løb altid får resultatet for en omgang tidligere.

Om 14 dage gælder det Frankrigs Formel 1 Grand Prix, der er tilbage på kalenderen.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Renault: Red Bull kommer til at fortryde Renault: Red Bull kommer til at fortryde
Officielt: Red Bull vælger Honda Officielt: Red Bull vælger Honda
Frankrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole Frankrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole
Det bliver hårdt at komme tilbage! Det bliver hårdt at komme tilbage!
Helmut Marko: Renault har tvunget os til skifte Helmut Marko: Renault har tvunget os til skifte
Williams: Vi har ikke givet op! Williams: Vi har ikke givet op!
McLaren jagter Ricciardo McLaren jagter Ricciardo
Frankrigs GP: 2. frie træning - Hamilton hurtigst Frankrigs GP: 2. frie træning - Hamilton hurtigst
Christian Lundgaard debuterer i GP3 i Formel 1 weekend Christian Lundgaard debuterer i GP3 i Formel 1 weekend
Mercedes med nye opdateringer, men …	Mercedes med nye opdateringer, men …