Resultater fra Frankrigs Grand Prix:

Canadas GP: Løbet LIVE

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 10/6 klokken 20:06
I går tog Vettel pole foran Bottas og med Verstappen som 3'er. Der er derfor lagt op til både kører- og teamkamp, som vi dækker Canadas GP LIVE her - Undgår alle den berømte væg?

Løbet LIVE..
Copyright Bil Magasinet BMF1


Lidt om banen:
Første grand prix: 1978
Antal omgange: 70
Banelængde: 4,361 km
Banerekord: 1:13.622 (Rubens Barrichello, 2004)
Antal DRS zoner 3
Antal sving: 14

Vejret
Der er 19 grader i luften, banen er 41 grader, det er tørt og med 29 % luftfugtighed. Himlen er forholdsvist klar med enkelte skyer hist og her; ingen risiko for regn. Vinden er 1.5 m/s.

Straffe inden løbet
Grosjeans uheld i går betyder, at han i dag kører efter tilladelse fra stewarderne. Ellers har der ikke været nogle straffe til denne gang.

Dog har Toro Rosso fået tilladelse til at skifte Gaslys motor natten over, så han starter bagerst på gridden.

Dæk
Hypersofts, ultrasofts og supersofts er valgmulighederne igen denne weekend.
Vi har begge Mercedeser og Ferrarier på ultrasofts, sammen med Haas, Sauber, McLaren og Stroll.
På hypersofts har vi de to Red Bulls, Renault, Force India og Toro Rosso, og så har vi Sirotkin på supersoft-dækket.

Omgang 1-10 af 70
(1/70) Lamperne er slukket, Verstappen får en super start og er side om side gennem de første sving med Bottas.

Hartley i kæmpe styrt og vi får Safety Car! Stoll blandet i uheldet også.
Replay viser, hvordan Stroll efter tæt kamp mister kontrollen og de to kørere støder sammen helt oppe mod betonvæggen. Begge er dog kommet sikkert ud af bilerne.

Ericsson og Vandoorne har valgt at gribe chancen til at skifte dæk. Begge er smuttet på supersofts.

(2/70) En radiomeddelelse fortæller, at Stroll punkterede inden sammenstødet, og det skulle være derfor, han ikke kunne styre bilen.

Fortsat under SC har vi Vettel i front foran Bottas, Verstappen, Hamilton, Ricciardo og Räikkönen.

(3/70) Magnussen er derimod faldet ned som 12'er i kampens hede.

Der meldes endnu om mange vragrester på banen.

(4/70) SC kører ind nu, og løbet gives frit igen.

(5/70) Verstappen er igen helt oppe bag Bottas, men Pérez kører over græsset i sving 1, og kommer tilbage på banen på en meget farlig måde!

Kevin og Alonso må bremse kraftigt for ikke at ramme Pérez.

(6/70) Vettel trækker fra, og er nu 1.7 sekunder foran Bottas. Hamilton på P4 ligger 1.2 sekunder efter Verstappen, men ellers har vi top 6 liggende tæt endnu.

Pérez' uheld var efter en kamp med Sainz, og hændelsen bliver kigget på af stewarderne. Pérez meddeler over radioen, at han synes, Sainz fortjener det sorte flag.

(7/70) Hamilton over radioen meddeler, at han er ved at miste motorkraft.

(8/70) Vettel nu 2.5 sekunder foran.
Alonso i angreb på Leclerc, ydersiden holdes på, men det lykkes endnu ikke for spanieren at komme forbi.

(9/70) Pérez kører i pit. Han har efter turen over græsset klaget noget over balancen i bilen.

(10/70) Efter top 6 har vi:
Ocon
Hülkenberg
Sainz
Leclerc
Alonso P11
Gasly
Magnussen
Grosjean
Sirotkin
Ericsson
Vandoorne og Pérez P18.

Omgang 11-20 af 70
(11/70) Leclerc er hele 5.5 sekunder efter Sainz, som Ocon går i pit fra P7.

Det er til stor glæde for Hülkenberg, der lige har klaget over, han blev sænket af netop Ocon.

Ocons pit stop er langsomt, og han taber omkring to sekunder ift. et normalt stop.

(12/70) Vettel bliver ved med at sætte hurtigste tid i løbet; 4 sekunder er der nu mellem ham og Bottas. Resten har 1-2 sekunder mellem sig.

(13/70) Det er vurderet fra stewarderne, at der ikke kommer nogen straf i hændelsen mellem Sainz og Pérez.

(14/70) Hülkenberg pitter også sine hypersofts nu.

Han er på banen igen som P13, foran Ocon, der jo mistede et par sekunder ved sit stop.

(15/70) Sainz i pit fra P7. Han hopper ligesom alle de andre på supersofts.

Verstappen får meddelelse om, at Bottas har problemer med sine dæk, ligesom han selv har. De bliver simpelthen for varme.

Der er lige nu 5 sekunder mellem de to.

(16/70) Ricciardo til pitten: "Det ser ud som om, Lewis kæmper lidt," og han får svaret: "Så tag ham!"

(17/70) Verstappen i pit! Hamilton følger efter.
De er skiftet til supersofts begge to, og er på banen igen som P5 og P6.

(18/70) Vi har nu Ricciardo i pit også.
Han er ude foran Verstappen, ligeledes på supersofts, men han bliver på vejen ud overhalet af sin teamkammerat.

De tre i toppen er nu Vettel, Bottas og Räikkönen, alle på ultrasofts endnu.

(19/70) Stillingen lyder derfor:
Vettel
Bottas
Räikkönen
Verstappen
Ricciardo
Hamilton
Leclerc
Gasly
Magnussen
Grosjean

som top 10.

Dog Mangler alle undtagen de tre lige-før-nævnte kørere at pitte.

(20/70) Leclerc er skiftet til "plan B". Han pitter nu.


Alonso, der lå bag ham, har lige pittet inden. Leclerc lykkes i at komme ud foran. De er igen på supersofts, som alle de andre.

Omgang 21-30 af 70
(21/70) Vettel er 4.6 sekunder foran Bottas.

Alonso på varmere dæk smutter nu nemt foran Leclerc for at overtage P13. Gasly er eneste mand tilbage på hypersofts, og han er lige nu P7.

(22/70) Der er hele 12.9 sekunder fra Bottas til sin landsmand på P3.
Verstappen er yderligere 13.5 sekunder efter top 3.

(23/70) Bottas får at vide fra pitten, at han stadigvæk er omkring et halvt sekund hurtigere end kørerne bag ham, så han holder tiden fint.

Vettel får samme meddelelse fra pitten.

(24/70) Hamilton lige udenfor sekundet på Ricciardo.

Gasly nu i pit efter 24 omgange på sine hypersofts. Han kommer tilbage som P13 på supersofts. Magnussen har også lige været i pit og er tilbage som P15. Grosjean mangler endnu at pitte.

(25/70) Mellem de to ovenstående nævnte ligger Pérez. Han har 14 omgange på sine supersofts, og Magnussen er nu lige i hælene på ham.

Hülkenberg med fart i bilen - han snupper Grosjean efter at have været 1.2 sekunder hurtigere på seneste omgang. P7 er nu hans.

(26/70) 3.7 sekunder mellem Bottas og Vettel, eftersom Bottas får hentet et par tiendedele per omgang i øjeblikket.

Räikkönen er endnu 13.6 sekunder bagved, og Verstappen samme afstand fra Kimi.

Hamilton er 1.4 efter Ricciardo.

(27/70) Vi har stillingen:
Vettel
Bottas
Räikkönen
Verstappen
Ricciardo
Hamilton
Hülkenberg
Sainz
Grosjean
Ocon

som top 10.

Vi har magnussen nede som 15'er efter hans pitstop endnu - Han har slækket på tempoet ift. Pérez og er 1.7 sekunder efter.

(28/70) Vettel er i trafik, samme er Bottas - de har overhalet de tre bagerste og er nået til Magnussen.

(29/70) Räikkönen har sat farten op, hvilket kunne tyde på, han er ved at gøre klar til sit pit stop.

De tre forreste samt Grosjean P9 mangler stadig alle at pitte. Grosjean kører dog væsentligt langsommere end de omkringliggende, hvorfor Ocon er kommet helt op bag ham.

(30/70) Vettel med hurtigste tid i løbet nu.

Omgang 31-40 af 70
(31/70) Status quo lige nu gennem feltet. Ocon 0.8 fra Grosjean.

Hamilton fortsat i problemer med motorkraften. Han spørger til, hvorfor han pittede så tidligt - svaret lyder, at de netop ville prøve at se, om de kunne fikse hans motorproblem.

(32/70) 4.1 sekunder fra Vettel til Bottas.

Hvis dette bliver slutresultatet i løbet, så generobrer Vettel føringen i mesterskabskampen.

(33/70) Räikkönen i pit.

Supersofts til ham også, han er på banen igen helt nede bag Hamilton - ikke godt for Ferrari. Der er dog 24 sekunder ned til Hülkenberg.

(34/70) Der er 1.3 sekunder mellem Räikkönen og Hamilton, der er P5. Ricciardo er 2.2 foran dem.

(35/70) Vettel sætter hurtigste 3. sektor af alle - hans pit stop kommer nok også snart.

Räikkönen sætter til gengæld hurtigste tid af alle - under sekundet fra Hamilton nu.

(36/70) Kampen mellem Kimi og Lewis er tæt. Der er dog ikke rigtig den perfekte mulighed for Räikkönen endnu, som han ligger på grænsen af sekundet hele tiden.

(37/70) Bottas pitter!

Han er ude 4.6 sekunder foran Verstappen, naturligvis på supersofts ligesom alle andre. Derved mangler kun Vettel og Grosjean at pitte.

Vettel har 24.6 sekunders vindue til Bottas nu. Det tog Bottas 23.7 sekunder at pitte.

(38/70) Så smutter Vettel også i pit. Igen igen er vi på supersofts, og han er på banen 6.5 sekunder foran Bottas - et stop på 23.5 til tyskeren.

Ricciardo er endnu 1.3 efter Hamilton. Det er svært at holde sig tæt på, på denne bane.

Bottas med hurtigste tid i løbet: 1.14.512.

(39/70) Grosjean endnu kørende på sine ultrasofts som den eneste udover Sirotkin. Han har stadigvæk Ocon lige i hælene.

(40/70) Vi har stillingen:
Vettel
Bottas
Verstappen
Ricciardo
Hamilton
Räikkönen
Hülkenberg
Sainz
Grosjean
Ocon

i top 10. Derefter:
Alonso
Leclerc
Gasly
Pérez
Magnussen
Vandoorne
Ericsson
Sirotkin

Omgang 41-50 af 70
(41/70) Besked til Räikkönen: "Ignorer de røde lamper," som der eftersigende er advarsler på hans ret om for høje dæk/bremsetemperaturer. Han har kørt væsentligt langsommere end de forankørende for nylig - måske af denne grund.

(42/70) Hurtigste 1. sektor fra Vettel - 6.2 sekunder til Bottas.

Alonso i problemer, han får at vide af pitten at det er slut. Bilen køres tilbage til pitten, og han er derved 3. kører ude af løbet. Synd for spanieren, der kørte sit GP nr. 300.

(43/70) Grosjean fortsat uden pit stop.

(44/70) Räikkönen nu 3 sekunder efter Hamilton.

Ocon er 1.4 sekunder efter Grosjean, og dette er den tætteste kamp i feltet lige pt.

(45/70) Status quo.

(46/70) 4.8 mellem Vettel og Bottas. Bottas henter over et halvt sekund på Vettel på seneste omgang.

Pérez pitter for anden gang nu. Det giver Magnussen P13.

Han har haft slid på sine dæk, og Vandoorne har også klaget over problemer med holdbarheden af sine supersofts.

(47/70) Nye supersofts til Pérez. Han har 7.6 sekunder op til Magnussen.

Hamilton har 2 sekunder til RIcciardo, og Ocon har nået sekundet på Grosjean.

(48/70) Igen intet nyt under solen.

(49/70) Vettel har svaret igen på Botta øgede fart, og der er nu 5.5 sekunder mellem de to igen.

1.4 mellem Hamilton og Ricciardo.

(50/70) Grosjean går i pit! Han kommer ud lige foran teamkammerat Magnussen, med 7 sekunders mellemrum.

Omgang 51-60 af 70
(51/70) Vandoorne er i mellemtiden smuttet på hypersofts, som Grosjean gik på supersofts.

Bottas og Vettel ligger og skifter mellem at sætte hurtigste sektortider i front.

1.2 mellem Ricciardo og Hamilton som de to tætteste.

(52/70) Vi har stillingen:
Vettel
Bottas
Verstappen
Ricciardo
Hamilton
Räikkönen
Hülkenberg
Sainz
Ocon
Leclerc i top 10

Leclerc får naturligvis at vide, at han nu kæmper for point.

(53/70) Vandoorne: "Jeg har nul motorkraft!"

(54/70) 4.5 mellem Vettel og Bottas. 1.0 mellem Hamilton og Ricciardo, der kører meget ens tider.

Gasly ser ud til at få lidt mere fart i bilen fra P11. Der er 3.4 sekunder op til Leclerc.

Pérez har til gengæld hentet ind på Magnussen - 0.8 mellem de to, der kæmper om P13.

(55/70) Vandoorne endnu i problemer med sin bil og motorkraften - Han lyder voldsomt hidsig over radioen, på trods af, han er næstsidst på banen.

(56/70) 5 sekunder for Vettel i forspring. Hamilton er tilbage på 2 sekunder til Ricciardo. Men Bottas må kæmpe med Hülkenberg, da han skal overhale med en omgang - Han kommer af egen skyld udenfor banen, og Hülkenberg tager selvfølgelig sin plads igen. Der går naturligvis ikke længe førend han får blåt flag igen.

(57/70) Vi er nede på 1.14.4-tider for fronten, da Vettel sætter 1.13.964 som hurtigste tid.

(58/70) Sainz er 1 sekund fra teamkammeraten nu, og Pérez 1.5 fra Magnussen.

De to Renault-biler kæmper om P7-8.

(59/70) 1.4 for Hamilton til Ricciardo endnu. Han har tid endnu til at forsøge sig i.

Grosjean er nu nær sekundet på Gasly også.

(60/70) Kun top 6 er ikke bagud med en omgang. Sirotkin er bagud med 2.

Omgang 61-70 af 70
(61/70) Magnussen med bedste personlige tid har formået at skabe afstand til Pérez, der er 2 sekunder efter nu.

Hamilton 1.1 fra Ricciardo, Grosjean er 0.7 fra Gasly.

(62/70) 7.7 fra Vettel til Bottas. 4.2 yderligere til Verstappen og 8.9 ned til Ricciardo.

Hamilton nu indenfor sekundet, men start-mål langsiden er ikke nok endnu. Grosjean kæmper også med 0.5 fra Gasly, men der skal gerne 0.4 til førend et forsøg er reelt.

(63/70) Hamilton får at vide, han kan slappe af i motorkraft, hvis han har lyst: "Ikke endnu, jeg kan stadig nå en plads!" er svaret promt tilbage til pitten. Han tror stadig på overhalingen af Ricciardo.

(64/70) Grosjean 0.3 fra Gasly nu, men det er endnu ikke nok! Hamilton er 0.6 fra.

(65/70) Fortsat status quo, som kørerne igen er i trafik rundt. Denne gang tages Vandoorne og Ericsson med 2 omgange.

(66/70) Verstappen kører en markant langsommere omgang end resten af feltet, og der kommer en kommentar med på vejen fra pitten. Dén vil han alligevel ikke have siddende på sig, og han sætter nu hurtigste tid i løbet: 1.13.8.

Han har 1.6 op til Bottas nu.

(67/70) 0.6 mellem HAM og RIC. Der er 1.0 mellem GAS og GRO.

Magnussen har hentet ind til 1.3 fra Grosjean (P12), og Pérez er endnu 1.8 fra Kevin.

(68/70) Hamilton har ikke givet op endnu - de bremser begge sent rundt i sving, midt i trafik og skal derfor holde tungen lige i munden hele vejen. 0.9 mellem de to.

Magnussen kun 1 sekund fra Grosjean nu.

(69/70) Næstsidste omgang. 7.1 fra Vettel til BOttas, og 1.3 til Verstappen.

Ricciardo sætter hurtigste 1. sektor og sender Hamilton 1.5 sekunder bagud.

(70/70) Det bliver til hurtigste tid i løbet for Ricciardo, og i mellemtiden har Pérez taget Magnussen, der har kørt en voldsomt langsom omgang.

Grosjean når heller ikke at gøre kur på Gasly, og selvom Verstappen er helt oppe i hælene på Bottas til sidst, så lykkes det heller ikke hollænderen at komme forbi finnen.


Det var alt for denne gang, men vi vender naturligvis tilbage igen til Frankrigs GP, der er tilbage på kalenderen. Det er d. 22-24. juni, vi får glæden heraf.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Renault: Red Bull kommer til at fortryde Renault: Red Bull kommer til at fortryde
Officielt: Red Bull vælger Honda Officielt: Red Bull vælger Honda
Frankrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole Frankrigs GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på pole
Det bliver hårdt at komme tilbage! Det bliver hårdt at komme tilbage!
Helmut Marko: Renault har tvunget os til skifte Helmut Marko: Renault har tvunget os til skifte
Williams: Vi har ikke givet op! Williams: Vi har ikke givet op!
McLaren jagter Ricciardo McLaren jagter Ricciardo
Frankrigs GP: 2. frie træning - Hamilton hurtigst Frankrigs GP: 2. frie træning - Hamilton hurtigst
Christian Lundgaard debuterer i GP3 i Formel 1 weekend Christian Lundgaard debuterer i GP3 i Formel 1 weekend
Mercedes med nye opdateringer, men …	Mercedes med nye opdateringer, men …