Resultater fra Steiermarks Grand Prix:

Aitken fortryder ikke sit farvel til Renault

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/5 klokken 16:05
Williams-testkøreren Jack Aitken er ikke ked af at have forladt Renault før denne sæson. Han er ikke overrasket over, at Riccardo stopper, eller at Alonso måske vender tilbage. Men det løser ikke problemerne.

Jack Aitken.
Copyright Williams F1


”Den havde jeg godt set komme," siger Jack Aitken i et interview med racer.com om Ricciardos farvel til Renault ved udgangen af denne sæson.

Den 24-årige Aitken forlod selv Renault sidste år og arbejder nu hos Williams. Grunden var, at han havde hørt rygter, som såede tvivl om hans fremtid i det franske fabriksteam: "Jeg havde simpelthen ikke tillid til, at man [hos Renault] bakkede tilstrækkeligt meget op om juniorprogrammet, som juniorkørerne måske håbede."

Aitken kunne derfor ikke få øje på perspektiverne ved at blive hos Renault, men han tror alligevel, at Renault vil gøre et sidste forsøg på at hente Alonso: "Der findes så mange spekulationer angående en vis Fernando [Alonso], som bliver ved at spøge. Det ville ikke overraske mig, hvis man [Renault] hentede ham til teamet. De har brug for en kører, der kan styre og lede teamet."

Fernando Alonso.Fernando Alonso.
Copyright McLaren Media


Usikkerheden angående Renault F1 og selve koncernens økonomiske problemer bliver ved med at vokse. Frankrigs finansminister Bruno Le Maire udtalte fredag, at Renault-koncernen havde “meget alvorlige vanskeligheder.”

"Renault kan forsvinde," fortalte han til Europe 1 radio og i henhold til CNN. Og hvis Renault skal overleve, kan man blive nødt til at overveje sit engagement i Formel 1.

"Man bliver ved med at sige, at man vil være med på lang sigt, men i virkeligheden betyder det, at man kun er med, så længe det giver mening [for koncernen]", forklarer Aitken.

Det er anderledes med andre traditionsrige teams som Ferrari, McLaren eller Williams: "Disse teams vil fortsætte med at være med, fordi deres eksistens er tæt knyttet til Formel 1."

Siden Renault vendte tilbage som fabriksteam i 2016 er det ikke lykkedes at leve op til deres egne mål. Den manglende succes trykker stemningen, „især på det seneste. Så lad os sige det sådan: Man kommer til at tage diskussionen [om et muligt farvel fra F1]," siger Aitken.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.



Mest læste nyheder

Mercedes sorte bemaling kan give problemer Mercedes sorte bemaling kan give problemer
Red Bull har fundet problemet Red Bull har fundet problemet
Haas tog ingen unødig risiko Haas tog ingen unødig risiko
Derfor blev det Alonso og ikke Lundgaard Derfor blev det Alonso og ikke Lundgaard
Rygte: Vettel tilbage til Red Bull Rygte: Vettel tilbage til Red Bull
Kevin: Godt at Alonso er tilbage Kevin: Godt at Alonso er tilbage
Steiermarks GP: TV-tiderne Steiermarks GP: TV-tiderne
Aston Martin bekræfter interesse for Vettel Aston Martin bekræfter interesse for Vettel
Red Bull kommer med DAS Red Bull kommer med DAS
Officielt: Mercedes afviser definitivt Vettel-rygter Officielt: Mercedes afviser definitivt Vettel-rygter