Kimi Räikkönen



Personligt
Højde 175 cm
Vægt 62 kg
Kæreste med Minna-Mari "Minttu" Virtanen
Sport Al sport, specielt motorsport
Hobby Snowboarding, jogging, stryketræning
Yndlings mad Kylling, pasta, rensdyrkød
Yndglings drink Vand, æblejuiceuice, vodka, Smirnoff Ice
Hjemmeside http://kimiraikkonen.com/profile.asp


Er Kimi Räikkönen et miskendt geni på sit felt og en af tidens helt store kørere? Det er et spørgsmål, som har været vendt og drejet af mange. Et er dog sikkert: Den finske kører, blandt venner The Iceman, har smagt sejrens sødme, da han endelig vandt sit første verdensmesterskab i 2007, men siden har formen været for svingende, hvilket også endte med at sende ham ud af Formel 1 efter 2009 sæsonen.

I 2012 vendte Kimi Räikkönen dog tilbage til Formel 1, først med 2 sæsoner for Lotus Renault GP, og fra 2014 hos Ferrari.

Karriere
Efter at have fået sin superlicens på dispensation pga. sin unge alder startede finnen sin Formel 1-karriere i 2001 hos Sauber Racing, hvor han sensationelt hentede point i sit allerførste løb i Australien.
Året efter skiftede Räikkönen til McLaren og fik igen succes ved sæsonåbningen i Australien, hvor han fik sin første podieplacering med en tredjeplads.
I en vis forstand har Räikkönen haft sin læretid hos britiske McLaren, men lærepengene har været dyre for finnen. Tit har det været de berømte marginaler, som har skilt ham fra sejren, og i 2003 manglede han kun sølle 2 point i at vinde mesterskabet.
2004 var en skuffelse, og finnen var aldrig rigtig tæt på at blande sig i topstriden.
I 2005 kostede gentagne mekaniske problemer hos McLaren for mange point til, at Räikkönen kunne slå Fernando Alonso i kampen om mesterskabet.
I 2006 blev det hverken lige ved eller næsten for Räikkönen. Materiellet ville heller ikke i denne sæson det samme, som finnen ville, og han sluttede uden for al indflydelse med en skuffende 5. plads i mesterskabet. Noget andet, man vil huske 2006-sæsonen for. var de gentagne rygter om Ferraris interesse for Räikkönen. Michael Schumacher nærmede sig pensionsalderen, italienerne var interesserede i at finde en værdig afløser, og finnen havde den rette profil. I oktober 2006 sprang så den bombe, som alle havde ventet: Kimi Räikkönen havde skrevet kontrakt med Ferrari.
2007: Det var ikke lige var til at se det på den kontrollerede finne, men der hvilede et ganske pænt forventningspres på hans skuldre i 2007. Dels var der arven efter Schumacher, dels skulle han nu til at vise, at han havde potentialet til at vinde et verdensmesterskab, hvis vel at mærke, Ferrari kunne stille med en vindervogn som i Schumachers storhedstid. Sæsonåbningen i Melbourne gav et fingerpeg, idet Räikkönen vandt åbningsløbet foran Fernando Alonso med 7 sekunder.

Desværre var det en enlig svale, idet sejren nærmest markerede en nedtur for finnen. Således fik Räikkönen triste påmindelser om sin tid hos McLaren, da tekniske uheld nærmest regnede ned over ham, men et løft kom, da finnen vandt foran sin holdkammerat Felipe Massa i Frankrigs Grand Prix, og dernæst i Englands Grand Prix, for derefter igen at udgå i vandpantomimen på Nürburgring.

Foran udspillede der sig et sandt drama mellem de to McLaren-kørere Lewis Hamilton og Fernando Alonso, og de fleste havde indstillet sig på, at verdensmesteren skulle findes imellem disse to. Men Räikkönen ville det anderledes, og han åd sig støt og roligt ind på de to uvenner foran. Med sejrene i Belgien samt de to sidste løb i henholdsvis Kina og Brasilien, cementerede finnen den ultimative og længe ventede succes, som mange undede ham: verdensmesterskabet - og det i sin første sæson hos Ferrari.
I 2008 dannede Räikkönen igen par med Felipe Massa hos Ferrari, men det blev en temmelig svingende sæson. Finnen begyndte at vise svaghedstegn og havde besynderlige afkørsler og perioder med stilstand i løbene, hvorefter han langsomt vågnede op til dåd, dog oftest alt for sent. Sæsonen sluttede med en 3. plads i mesterskabet, hvor det blev til 2 sejre, 9 podieplaceringer og 2 pole positions.
2009: Kimi Räikkönen er svær at blive klog på, men på direktionsgangene hos Ferrari ville man nu se resultater. Presset var utvivlsomt stort, men det er hverken til at se eller høre på den stærkt følelseskontrollerede finne. Alligevel hørte “Iceman” til i top 3 i 2009, men da Kimi virkede uangageret gennem en stor del af sæsonen, besluttede Ferrari at betale sig ud af kontrakten for 2010 for at give ham tid til at finde styrke igen udenfor banen. Räikkönen blev altså fritstillet fra Ferrari, og han valgte herefter at forlade sporten.
2012: Kimi Räikkönen er tilbage i Formel 1, hvor han skal forsøge at lave et bedre comeback end Michael Schumacher har formået. Det er Lotus Renault GP der har valgt at give ham et sæde, da han viser interesse for at vende tilbage til sporten. Finnen viser hurtigt, at han ikke har mistet hverken farten eller viljen, og det bliver til 7 podieplaceringer i løbet af sæsonen. Det hele kulminerer med en sejr i Abu Dhabi, og sammenlagt rækker finnes stabilitet og fart til en imponerende 3. plads i kampen om mesterskabet.
2013: Den flotte 2012 sæson belønnes med en ny kontrakt hos Lotus. Kimi Räikkönen lægger atærkt ud, da han takker for tilliden og vinder åbningsløbet i Melbourne i suveræn stil. Desværre viser det sig hurtigt, at sejren i Melbourne ikke giver et reelt billede af Lotus-racerens styrke, da Kimi har svært ved at følge med de allerhurtigste i de kommende løb. Med moden og stabil kørsel lykkes det dog for finnen at holde sig inde i top 4 i kampen om mesterskabet gennem hele sæsonen, hvor det bliver til 8 besøg på podiet. Først da han mod slutningen af sæsonen vælger at lade sig operere for en rygskade, som har generet ham længe, falder han ud af top 4 i mesterskabet. Operationen betyder, at han ikke deltager i sæsonens 2 sidste løb, og han slutter sæsonen på 5. pladsen. Mod slutningen af sæsonen kommer det frem, at Lotus, som har store økonomiske kvaler, har forsømt at betale den aftalte løn til Räikkönen. Det sætter hurtigt gang i spekulationer om et brud mellem parterne, og overraskelsesmomentet er derfor til at overskue, da Ferrari offentliggør, at man har skrevet kontrakt med finnen fra 2014.
2014: Forventningerne til den nye kørerduo er store; kombinationen af Räikkönen og Alonso er på papiret én af de stærkeste besætninger i feltet. Desværre for Ferrari står det hurtigt klart, at man ikke har været blandt de bedste til at fortolke det nye reglement optimalt, og især Kimi Räikkönen har mere end almindeligt svært ved at finde en kørestil, som passer til den nye racer med turbomotor. Alt for ofte ligger finnen og kæmper i den tunge ende af feltet, og 2014 blev aldrig det triumftog, som mange havde regnet med og håbet på. Sæsonens bedste resultat blev en 4. plads i Belgien, og med en samlet 12. plads i kampen om VM kan finnen på ingen måde være tilfreds med sin sæson. Med til historien hører naturligvis, at årets kreation fra Maranelleo, F14T, absolut ikke var blandt de bedste, men Fernando Alonso formåede dog at gøre det væsentligt bedre i den anden side af garagen.
I 2015 sæsonen havde Kimi fået selskab af Sebastian Vettel hos Ferrari og det samarbejde skulle vise sig at være mere dynamisk og fredeligt end det som Kimi Raikkonen og Fernando Alonso havde haft i 2014 sæsonen. Ferrari haltede stadigvæk efter Mercedes, men Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen fik lavet en del flotte resultater. Kimi Raikkonen var på podiet tre gangen i løbet af sæsonen. Han sluttede som nummer 2 i Bahrain efter Lewis Hamilton og satte oven i købet løbets hurtigste tid. Efter den flotte podieplads i Bahrain gik resultaterne dog i den forkerte retning det blev til nogle resultater i den lave ende af top 10 og nogle udgåede løb. Raikkonen var dog ikke kun selv skyld i resultat dykket, Ferrari selv og en del uheld var også med til at give Raikkonen mindre gode resultater. Kimi kom dog tilbage på podiet og hentede tredjepladser i både Singapores og Abu Dhabis Grand Prix. Kimi Raikkonen sluttede som nummer fire i den samlede stilling efter Sebastian Vettel og de to Mercedes racere, hvilket gør at Raikkonen igen er at finde hos Ferrari i 2016.
2016: I 2016 skal Kimi Raikkonen igen dele team med sin gode ven Sebastian Vettel. Så er spørgsmålet så om de to Ferrari-kørere kan fortsætte de gode takter fra 2015 sæsonen og komme endnu tættere på Mercedes.



Kimi Räikkönen. Copyright Ferrari Media

Kimi Räikkönen. Copyright Ferrari Media

Diverse oplysninger
NationalitetFinne
Fødselsdag17/10 1979
Antal sejre20
Antal poles17
Antal point i karrieren1458
Antal startede grand prix'er262
Team 2017Ferrari (Kører)


Formel 1 karriere


År Rolle Team Nr
2006 Kører McLaren 3
2007 Kører Ferrari 6
2008 Kører Ferrari 1
2009 Kører Ferrari 4
2012 Kører Lotus Renault GP 9
2013 Kører Lotus F1 7
2014 Kører Ferrari 7
2015 Kører Ferrari 7
2016 Kører Ferrari 7
2017 Kører Ferrari 7


2017 sæsonen


Nr. Løb Team Placering Årsag Point
1. Australiens Grand Prix Ferrari 4. 12
2. Kinas Grand Prix Ferrari 5. 10
3. Bahrains Grand Prix Ferrari 4. 12
4. Ruslands Grand Prix Ferrari 3. 15
5. Spaniens Grand Prix Ferrari 20. Udgået 0
6. Monacos Grand Prix Ferrari 2. 18
7. Canadas Grand Prix Ferrari 7. 6
8. Aserbajdsjans Grand Prix Ferrari 14. Hydraulisk fejl 0
9. Østrigs Grand Prix Ferrari 5. 10
10. Englands Grand Prix Ferrari 3. 15
I alt i 2017 98